Handelsbetingelser
1. Sælger
Sailmentor.dk v/ Jacob Mouritzen · A.P. Møllers Allé 9b, 2791 Dragør · CVR 32572960 · info@sailmentor.dk · 53 78 00 75.
2. Ydelsen
Du køber adgang til et online kursus (videolektioner, e-bøger, quizzer, opgaver og personlig hjælp i lektionerne). Adgangen gælder i 12 måneder fra den dag, du får adgang, medmindre andet står på kursets side. Adgangen kan forlænges med 12 måneder for 50 % af den vejledende kursuspris. Adgangen er personlig og må ikke deles.
3. Priser og betaling
Alle priser er i danske kroner og er de endelige priser, du betaler. Du kan betale med kort, MobilePay, Google Pay, Apple Pay eller Klarna via vores betalingsudbyder Stripe. Beløbet trækkes, når købet gennemføres. Du ser en ordrebekræftelse med det samme og får en kvittering på e-mail. Kvitteringen kan altid hentes igen under “Mine køb” – klik på dit navn øverst til højre.
4. Levering
Du får adgang til kurset, så snart betalingen er gennemført.
5. Fortrydelsesret
Du får adgang til kurset med det samme. Derfor bortfalder den lovbestemte fortrydelsesret på 14 dage for digitalt indhold, når du ved købet har bedt om adgang med det samme og sat flueben ved det. Sailmentor giver dig i stedet en returret på hvert kursus: fristen står ved kurset og på betalingssiden og regnes fra købet. Fortryder du inden for fristen, får du hele beløbet tilbage til det kort eller den MobilePay, du betalte med. Skriv til info@sailmentor.dk.
6. Lån af materialer
Materialer (fx søkort og navigationsudstyr) kan lånes mod et depositum og et fragtgebyr. Beløbene står ved bestillingen. Depositummet er ikke betaling for materialerne – det tilbagebetales til samme kort eller MobilePay, når vi har modtaget materialerne retur i god stand inden returfristen. Det tager typisk 5–10 bankdage, før pengene står på din konto. Returneres materialerne for sent, eller er de beskadigede eller mangler de, trækkes et gebyr og værdien af det beskadigede eller manglende fra depositummet, som beskrevet i bestillingen og på følgesedlen. Du kan annullere bestillingen, indtil du har betalt. Når du har betalt, pakker og sender vi materialerne hurtigt, og bestillingen kan derfor ikke fortrydes. Du kan forlænge lånet mod betaling. Du får en kvittering for depositummet og for tilbagebetalingen på e-mail og under “Mine køb”.
7. Eksamen og eksterne udgifter
Eksamen afholdes af en ekstern prøveudbyder, der er godkendt af Søfartsstyrelsen. Censorgebyr, lægetjek og sønæringsbevis er ikke inkluderet i kursusprisen og betales direkte til de pågældende. Sailmentor.dk har ikke indflydelse på disse priser.
8. Reklamation
Er der fejl eller mangler ved kurset, så kontakt os hurtigst muligt – brug gerne “Anmeld fejl” i systemet – så retter vi det. Du har reklamationsret efter købelovens regler.
9. Ophavsret
Alt indhold (videoer, grafik, animationer, tekster og opgaver) tilhører Sailmentor.dk og må ikke kopieres, deles eller videresælges.
10. Klage
Er du utilfreds, så kontakt os først. Du kan også klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg (naevneneshus.dk) eller via EU-Kommissionens onlineklageportal (ec.europa.eu/odr).
11. Ændringer
Vi kan ændre betingelserne. Ændringer gælder ikke for køb, der allerede er gennemført.
